1 O, Gud ske Lov for Fødsel ny,
Af Vand og Land i Daaben,
Hvor Synden sank som tunge Bly,
Og Himlens Dør blev aaben,
Hvor jeg blev lagt i Herrens Favn
Og fik det himmelskjønne Navn:
Guds Barn og Jesu Broder.

2 O søde Daab, o Himmelbad!
Jeg kom til dig saa ussel,
Men jesus mødte mig saa glad
Og skjulte al min Blusel;
Ham selv jeg til en Klædning fik,
Og i hans Blod og Død jeg gik
Herind i Naadens Arme.

3 O rene flod,o Livets Brønd,
O Paradisets Egne1
Al anden Kilde er kun Dynd
Og Skarn mod dig at regne;
I dig har Gud en Virkning lagt,
For hvilken Satans hele Magt
Forfærdes maa og falde.

4 Det bør dog tages vel iagt
Og holdes høit i Ære:
Dit Levnet om din Daabes Pagt
Bor altid Vidne bære,
At det af Dyder skinne kan
Og prise Gud for Naadens Stand
I alle dine Dage.

5 Saa lad da ingen Satans List
BerOver dig det Gode,
Men vær en deilig Himmelkvist
Og frugtbar Jesu Pade,
Der svarer til dit Kristennavn,
At du din Daabes Frugt og Gavn
Kan her og evig nyde.